Seneste

GRAFIK OG KUNST PÅ PAPIR - Allan Nordmark m.fl." Undertitel "Fransk inspiration"

Lørdag den 21. oktober til søndag den 29. oktober 2023 Pakhuset i Viborg

Udstillingen blev åbnet af: Museumsleder Christian Kortegaard Madsen, Skovgaard Museet.

Der blev vist værker af Allan Nordmark og andre danske kunstnere, som var inspireret af den franske kunst – og især af den såkaldte Pariserskole.

Kuratorer: Mogens Pahuus og Allan Nordmark

Museumsleder Christian Kortegaard Madsen, Skovgaard Museet. Professor Mogens Pahuus Allan Nordmark 3 billeder

Kunstudstilling LF 2021 "I øjenhøjde"

Udstillingen var åben fra søndag den 22.maj til søndag den 20.juni.

"For 9. gang står kunstnergruppen Kunstudstilling LF for afholdelse af kunstudstilling i det store Ridehuskompleks i Reventlowparken på Lolland. Kunstudstilllng LF er en sammenslutning af professionelle billedkunstnere fra Lolland og Falster. Foruden at vise egne værker, inviteres der også i år gæster fra det øvrige Danmark og kunstnere fra Berlin, Tyskland."

Allan Nordmark gæsteudstillede på udstillingen.

Udstillingen var en succes med mange besøgende.

Grafisk Kunst i Viborg 2020
FANTASTISK GRAFIK

10. nov.-16. dec.2020. Bogtrykmuseet Viborg

Udstilling i foredragssalen og i Kunstgrafisk Værksted.

Udstillingen viste værker fra offentlige og private samlinger, der betoner den grafiske tekniks særlige virkemidler og udtryksform. Museets faglige personale fortalte om processerne ved udarbejdelse af trykplader m.v. samt orienterede om bogtryk, kobbertryk og litografi.

Formålet med at vise en del af udstillingen på Bogtrykmuseet var, at der skabes viden om og lyst til grafiske visualiseringer blandt de studerende på byens mange uddannelsesinstitutioner med kreative fag. Studiegrupper fra Aalborg Universitet, Aarhus Kunstakademi, Visuel HF og Viborg Katedralskole har besøgt museet, og der har været mange positive tilbagemeldinger.

Kuratorer: Mogens Pahuus og Allan Nordmark

Udstillingen "Grafik og kunst på papir"

Pakhuset Viborg i perioden 24. okt.–1. nov. 2020

Formålet med udstillingen var både at vise grafiske højdepunkter og de grafiske processer fra idé til produkt. Den var endvidere tænkt som et fremstød for det laboratorium for dybtryk, højtryk og litografi, der vil blive indrettet på Bogtrykmuseet i Viborg. Det kreative vækstlag inden for billedkunst, grafik, mediekunst, design og kommunikation samt studerende på Viborg Katedralskole, Visuel HF og The Animation Workshop finder det attraktivt, at der i Viborg bliver nye professionelle værkstedsfaciliteter for grafik. Udstillingen var offentlig og blev vist i Pakhuset i perioden 24.10–1.11 2020 samtidig med, at Skovgaard Museet har en udstilling med værker af grafikeren Palle Nielsen i anledning af 100-året for hans fødsel. Palle Nielsen og dansk grafik fik stor international anerkendelse fra 1950’erne og i årene frem. Værker, som Palle Nielsen var inspireret af og kunstnere, som han dengang var i nært samarbejde med, var en del af udstillingen: ”Grafisk kunst i Viborg 2020”.

Bogudgivelse 2018.

Bogen ”ALLAN NORDMARK” udgivet af Viborg Kunstforening i anledning af Allan Nordmarks 50 års jubilæum.

Allan Nordmark
50 års jubilæumsudstilling

Viborg Kunstforeningen inviterede i anledning af kunstnerens 50 års jubilæum som grafiker til åbning på udstilling med tegning, maleri og grafik.

28. oktober - 12. november 2017

Kulturmagasinet Nærbilleder 2. august 2011.
Med grafikeren Allan Nordmark, der fortæller om sit liv som kunstner. Se interviewet i "Kulturmagasinet Nærbilleder" på TV MidtVest.
Klik her >>

Himmerlands Kunstmuseum, Fra 9. januar til 21. marts 2010